Normalt ligger jeg ikke tekst på i fbm en billede serie, men en undtagelse skal der være plads til.
Marts har budt mig på mange shoots, et jobskifte og lidt glædeligt i privatlivet. Det har været lige på grænsen til, for meget, så aftenen før dette shoot, var jeg fuldstændig blank og anede ikke hvad vi skulle lave, eller hvor og hvordan.
Præcis hvad der så skete på dagen, kan jeg ikke helt give nogen forklaring på, men der skete noget, nærmest magisk. Ud fra det tøj Hasiba havde taget med, fik jeg sat nogle idéer i form, og vidste hvad der skulle laves i studiet, og hvad der ville være egnet til at skyde på location. Da vi var færdig i studiet, skulle vi på 1. location, men nu dryppede regnen ned fra oven.. Pokkers, men vi havde besluttet os, så vi skød en serie og tog hjem, skiftede til et nyt sæt tøj og gik på ny location. Det dryppede stadig, men vi holdt på. Hjem og skifte igen, og så en lang tur, ned gennem byen til Bryggen mv., og idéerne kom som dagen gik, og hvad bedst var, så var Hasiba, omend udfordret, så helt med på idéerne, godt støttet af kæresten Andreas, der var med som assistent. Det bragte hende blandt andet  ud midt på en trafikkeret vej, hvor hun poserede mens bilerne kørte tæt forbi,  dyttede lidt, og det blev vist også til et par sjove kommentarer ud af vinduet..
Det der fra start lignede en katastrofe, endte som en fuldkommen fabelagtig dag, med en fantastisk god stemning og kreativitet. En dag det var svært at komme ned på jorden efter igen. Jeg var, seriøst, helt høj på en god oplevelse, og skylder en kæmpe tak til de 2 unge mennesker, som villigt realiserede mine, nok lidt, skøre idéer.
En top 3 på gode shoot of all times.
© www.jsfoto.dk
Back to Top